• Svenska
  • Deutsch
  • Dansk
  • Nederlands
  • English

Strasse der Megalithkultur i Nordvesttyskland

Foreningen Megalithic Routes har sin oprindelse i den tyske turistrute „Strasse der Megalithkultur“ i Nordvesttyskland. Ruten åbnede i 2006 efter at en gruppe turisteksperter, arkæologer, astronomer og historikere gik sammen om at præsentere de 5000-årige stendysser og jættestuer (megalitgrave) som et nyt varemærke for regionerne Osnabrücker Land, Emsland og Wildeshausen Geest. I hver region findes områder hvor der er mange megalitgrave.
Monumenterne består primært af de såkaldte jættestuer. I deres form og konstruktion adskiller de sig fra lignende jættestuer i Danmark og Sydskandinavien, men de har til gengæld stor lighed med „Hunebedden“ i den hollandske provins Drenthe.
I Nordvesttyskland findes adskillige historiske dokumenter, historier og legender, der viser at storstensgravene har været af stor betydning og været omgæret af mystik siden middelalderen. Mange af megalitgravene har fået særlige navne der relaterer sig til eventyrpersoner med overnaturlige kræfter, djævlen og lokale helte.
„Strasse der Megalithkultur“ forbinder byerne Osnabrück, Meppen og Oldenburg og er 330 km lang, og forbinder de mest interessante, mest velbevarede og flotteste megalitgrave. Siden 27. April 2014 – på den europæiske megalitkultursdag – har der været opsat informationsskilte ved en cykelrute, der går langs ruten. Cykelruten supplerer den almindelige rute (på landevejen) som åbnede i 2009. Dertil kommer en overregional cykelryte „Hünenweg“ der forbinder regionerne Osnabrücker Land, Emsland og Drenthe, der åbnede i 2005

Osnabrücker Land
Byen Osnabrück er placeret i den sydlige del af „Strasse der Megalithkultur“ på det sted hvor det nordtyske flade land, støder op til det mere bjergrige landskab mod syd. Det er også i dette område at de sydligste jættestuer i regionen findes. I området findes mange megalitgrave der er opkaldt efter lederne fra de saksiske krige (772-804 e. Kr.). Eksempelvis jættestuen Karlsteine, der er opkaldt efter legenden Karl, frankernes konge, der ifølge historien ødelagde den store dæksten så den gik i tre stykker. Hustruen til hans modstander, Widukind, siges at være begravet i jættestuen Gervasteine – også en megalitgrav fra stenalderen.
Der findes desuden en usædvanlig megalitgrav i Hekese i den nordlige del af Osnabrücker Land, hvor to adskilte gravkamre ligger 53 meter ved siden af hinanden. Megalitbyggernes arbejdsplads lå mellem de to gravkamre.

Emsland-regionen
Det tyske udtryk „hünengrab“ for megalitgrave, som stadig i dag anvendes i Nordvesttyskland, har formentlig sin oprindelse i Emsland-regionen på grund af den kendte universalist Johan Picardt. I 1660 udgav han sin tese om de „frygtelige og barbariske giganter, Hünen eller collossi“, der efter hans opfattelse var dem der havde bygget megalitgravene. Men et andet folkeslag havde i tidernes morgen besejret disse giganter.
De fleste af de megalitmonumenter der lå i Emsland-regionen er i dag ødelagte og fjernet fordi byggematerialerne i nyere tid er blevet fjernet og solgt til genanvendelse. Men i midten af 1800-tallet opstod ideen med at bevare de historiske monumenter og som følge heraf er omkring 60 storstensgrave endnu bevaret i dag. Dette gælder også megalitgraven i Thuine, der er bygget på en særlig måde og de ni storstensgrave i Hümmling, hvoraf der oprindeligt har været 22 megalitgrave.

Wildeshausen Geest-området
Syd for Oldenburg ligger distriktet Wildeshausen – der er kendt for St. Alexander-kirken fra 800-tallet, hvor relikvierne efter Skt. Alexander af Rom opbevares. Men området er også kendt for sine mange stendysser og jættestuer, navnlig i naturparken Wildeshausen Geest. Her findes flere såkaldte „hünenbetten“ – langdysser – der har en længde på op til 104 meter. Det er en af de større megalitgrave fra den såkaldte tragtbægerkultur. Også i den senere bronzealder, var Wildeshausen Geest-området et attraktivt område at bosætte sig i. Særlig kendt er stedet Pestruper gravfeltet, der har mere end 500 gravlæggelser og som formodes at være en af de største forhistoriske gravpladser i Centraleuropa. Derfor kaldes Wildeshausen Geest ofte for det historiske land.
„Strasse der Megalithkultur slutter ved Landesmuseum für Natur und Mensch tæt ved byen Oldenburg. I en fast udstilling i moderne design, viser museet den interessante historie om samspillet mellem mennesker og natur i en periode på mere end 6000 år.