• Svenska
  • Deutsch
  • Dansk
  • Nederlands
  • English

Megalithic Routes: Veje til Europas tidligste stenarkitektur

Den europæiske kulturrute Megalithic Routes er en platform for museer, geoparker, forskere og eksperter i turisme og arkæologi fra Danmark, England, Tyskland, Holland, Portugal, Spanien og Sverige for i fællesskab at understrege den enestående vigtighed som megalitkulturen har for den europæiske historie, for at genopdage og promovere monumenternes oplevelsesmæssige værdi og for derigennem at beskytte fortidsminderne som en del af vores fælles kulturarv.

Målet med kulturruten og foreningen Megalithic Routes er at samle en gruppe af Europas ældste fortidsminder i en samlet kulturrute som ikke bare leder turisterne frem til storstensgravene, men også åbner deres øjne for det omgivende landskab. Gennem det europæiske landskab ses en tæt forbindelse mellem storstensgravenes udvikling og kulturlandskabets tidlige historie: begge begynder på samme tid og symboliserer de første bestræbelser fra menneskets side på at tæmme naturen og forme landskabet.

Megalithic Routes har fokus på principperne i "low-impact tourism" og på at bevare fortidsminderne og deres naturlige miljø samtidig med at turismen og forståelsen for fortidsminderne udbredes til en større kreds. Ruten vil få sit naturlige forløb langs eksisterende veje og vandrestier og i samspil med den omgivende natur. Desuden opfordrer Megalithic Routes museer, uddannelsesinstitutioner såsom skoler, gymnasier, universiteter etc., velgørende organisationer og myndigheder til at udvikle grænseoverskridende samarbejder inden for ungdomsuddannelserne og europæiske udviklingsprogrammer for børn og unge for at udbrede emnet "megalitiske rødder".

Communication Material