• Svenska
  • Deutsch
  • Dansk
  • Nederlands
  • English

Det megalitiske Europa

Store sten - bogstaveligt talt mega-litter - blev i vid udstrækning brugt af de forhistoriske samfund til at bygge monumenter, gravsteder og helligdomme. Mange af disse fortidsminder har overlevet som varige og fascinerende pejlemærker i vores moderne landskab.

Den tidligst kendte megalitstruktur er ved Göbekli Tepe (Tyrkiet) hvor dekorerede T-formede bautasten med en højde på op til 6 meter blev rejst omkring 9000 f. Kr. inden for en indhegnet helligdom. Omkring 5000 f. Kr. begyndte man også i Bretagne (Frankrig) at rejse store bautasten, hvor de lokalt er kendt under navnet menhir; en af disse findes ved Er Grah nær Cranac og var 21 meter høj, vejede 280 tons og var dekorerede med billedet af en økse. Lignende bautasten af større eller mindre størrelse kendes i mange andre dele af Europa og fra en meget lang tidsperiode. Nogle af stenene var formet som menneskelignende figurer.  

Mange megalitgrave - stendysser og jættestuer - blev primært bygget i perioden 5000-2000 f. Kr. og er blandt de ældst bevarede lokale bygningsværker i den nordvestlige del af Europa. Rundhøje er mest udbredt i vest, langhøje i øst, og efterligner muligvis datidens husformer, der blev kopieret for at opføre "et hus for de døde". Overalt kan man finde lokale byggeskikke, men fælles er at byggematerialerne blev udvalgt med nøje omhu og at der var fokus på stenenes farver og teksturer. De særligt udvalgte sten blev anvendt på specielle steder i gravkammeret eller omkring gravhøjen. Arkæologiske udgravninger har vist at nogle af megalitgravene er blevet ombygget, hvilket eksempelvis er tilfældet med Flintbek (Tyskland), hvor seks forskellige byggefaser er blevet konstateret over en periode på tre århundreder.

Stendysser med tunge dæksten, nogle dekorerede med skåltegn, der dækker de lukkede gravkamre er meget udbredt langs Østersøkysten. Ved landområderne der stødder op til Atlanterhavet har dækstenene derimod rejst sig mod himlen. Større gravanlæg med flere gravkamre kendes fra flere af områderne og i disse er der fundet flere gravlagte. Muligvis er stendysserne blevet genanvendt ved nye gravlæggelser.

Navnlig i den nordvestlige del af Europa finder man jættestuerne med et eller flere centralt placerede gravkamre, som var nemme at komme til via stenbyggede indgange, der ledte ind til gravhøjens midte. Nogle af disse jættestuer som eksempelvis Gavrinis (Frankrig) og Newgrange (Irland) er rigtig dekorerede med indhuggede symboler og figurer. I tragtbægerkulturen, som findes i Holland, Nordtyskland og Sydskandinavien, indeholder jættestuerne som oftest rige deponeringer af flintøkser, lerkar, personligt udstyr sammen med de gravlagte personer Foruden megalitgravene og bautastenene indeholder megalittraditionen også stenrækker, stencirkler, stenrektangler mv. som blandt andet ses i Bretagne, Wales, England, Skotland og dele af Sydskandinavien. Disse stammer hovedsageligt fra perioden 4000-2000 f. Kr., den internationalt mest berømte er Stonehenge i Sydengland.

Læs mere om de andre europæiske megalitgrave

Tags: Deutschland
Tags: Nederland
Tags: Danmark
Tags: Sverige
Tags: England

Links to other websites